Definitioner, forekomster og årsager til vold I Tyskland

Thomas Jäger

Definition

Som i andre lande har Tyskland ikke en fælles enighed om at definere præcist hvad vold er. Ordet vold bruges ofte sammen med andre ord der beskriver lignende fænomener, såsom mobning. Nogle studier definerer slet ikke vold, men bruger en bred definition, der inkluderer flere underkategorier af vold, såsom fysisk vold, verbalt pres, vandalisme, sexchikane eller strukturel vold.

Schäfer og Korn (2000) gør opmærksom på, at definitionen af ordet vold afhængiger meget af den disciplin indenfor hvilken studiet/forskningen udføres. I psykologiske studier anses vold som en underkategori af aggression, hvorimod i uddannelsesmæssige studier ses aggression som en underkategori af vold (jf. Vieluf, 1993). I sociologiske og kriminologiske sammenhænge ses vold som en form for afvigende adfærd.

I dagligdagen associeres ordet vold som regel med fysiske angreb eller kriminel adfærd. Hvis spurgt hvilken adfærd henregnes som værende vold, citerer rektorer, lærere, elever og forældre alle først fysiske angreb, trusler med våben, afpresning og vandalisme. Hvor halvdelen af lærerne og rektorerne anser verbal aggression som vold, så er det samme kun tilfældet for 30 procent af eleverne og forældrene.

Igennem de senere år bruges ordet mobning oftere i diskussioner om vold i skolen. Mobning beskriver et fænomen der kun delvist overlapper med vold idet det primært fokuserer på gruppeaktiviteter. Nogle henregner det som en underkategori af vold. En populær definition på mobning er:

En elev er udsat for vold eller bliver mobbet når han eller hun gentagent er udsat for negativ opførsel fra en eller flere elever. Negativ opførsel kan være enten verbal (at komme med trusler, at gøre nar f.eks.), med fysisk kontakt (slag, skubning etc.), eller uden nogen form for verbal eller fysisk kontakt (mimik, udelukkelse fra en gruppe etc.). Ordet mobning bliver ikke brugt når det drejer sig om to elever der er lige fysisk eller psykisk stærke, og som slås eller argumenterer med hinanden. Det er essentielt for definitionen af mobning at der er tale om en magtubalance." (Hanewinkel & Knaack, 1997, side 34).

Forekomst

Et af problemerne med den eksisterende forskning på området for vold i skolerne er, at vold ikke er defineret på en konsekvent måde. I de senere år har flere studier været udført, repræsentative for specifikke byer eller regioner i Tyskland. Da disse studier har brugt forskellige instrumenter og er baseret på forskellige definitioner, er de vanskelige at sammenligne.

Der er modstridende resultater om graden af forekomsten af vold i de seneste år. Det er især tydeligt når man sammenligner forskning der fokuserer på vold i skolerne med studier af ungdomsvold generelt. Hvad angår vold i skolen så mener nogle studier at kunne påvise en stigning i vold på et lavt niveau (Tilmann m.fl.) mens andre studier ikke ser nogen signifikant forandring igennem det sidste årti (Wenzke, 1997). Hvad angår ungdomsvold indikerer de fleste studier en stigning i volden gennem midtfirserne og i starten af halvfemserne, ikke kun i Tyskland men i hele Europa. Politiets statistik antyder især en massiv stigning selvom denne statistik delvist er et resultat af en øget villighed til at indrapportere voldsom ungdomsadfærd. Statistikken kan også delvist være påvirket af andre faktorer såsom ændringer i de juridiske definitioner af vold, højere mediebevågenhed (som igen har en indflydelse på folks følsomhed overfor vold) eller stigningen i politiets brug af computere (Smith 1999; Oswald 1999).

Flere studier identificerer nogle generelle tendenser:

"Alvorlige kriminelt relevante forbrydelser sker meget sjældent og er faktisk ikke typisk for vold i skolerne." (Fuchs m.fl. 1996, side 9; jf. Schäfer 1996).

"Ungdomsvold er et mandligt fænomen; den fremtrædende forekomst af unge mandlige gerningsmænd er øget markant siden midtfirserne." (Pfeiffer & Wetzels 1999, side 13).

"Voldelig adfærd i skolerne er mest almindelige i aldersgruppen af 13-15 årige elever, i 8. og 9. klasserne." (Tillmann 1997).

"Den typiske form for vold i de tyske skoler er den verbale vold." (Schäfer 1996).

"Vold begået af unge, som rapporteret af politiet, er ikke blevet mere brutal i de senere år; i virkeligheden er den gennemsnitlige grad af alvorlighed af indberetningerne blevet mindsket." (Pfeiffer & Wetzels 1999, side 4).

"I skoler på de lavere uddannelsestrin er der en høj grad af ungdomsvold. Voldsadfærd er mere typisk i specialskoler (Sonderschule), Hauptschule eller i det år, hvor eleverne forbereder sig til arbejdslivet, hvorimod det er betydeligt lavere i gymnasierne." (Schäfer & Korn 2001; Tillmann 1997).

"Ungdomsvold kan især henvises til at blive begået af unge med en lav uddannelsesgrad og en social situation der er karakteriseret ved relativ fattigdom, dårlige fremtidsudsigter og en dårlig social integration." (Pfeiffer & Wetzels 1999).

"Niveuet af vold udøvet af unge immigranter er højere end for tyske elever, især blandt unge. Dette reflekterer primært en dårlig social integration." (Pfeiffer & Wetzels 1999).

"Unge der som børn eller i deres ungdom er blevet slået eller misbrugt af deres forældre er sandsynligvis mere voldelige end dem, der ikke er blevet slået." (Pfeiffer & Wetzels 1999, side 11).

"Medlemskab af en social omgangskreds med tendens til at agere voldeligt er en yderligere faktor… der øger risikoen for at en ung person bliver aktivt voldelig." (Pfeiffer & Wetzels 1999, side 17).

Kilder

Flere studier både over situationen i Tyskland og i andre lande afslører at udviklingen af voldelig adfærd ikke kun har en enkeltstående årsag, men en kæde af flere årsagsvirkninger der interager på en kompleks måde. I tyske studier er følgende kilder til aggressivivitet og voldsadfærd blevet klarlagt (sammenlign med Schäfer & Korn 2001; Pfeiffer & Wetzels 1999; Reinders 1998; Funk & Passenberger 1997):

Familien

• forældres vold
• familien er underpriviligeret (forældrene er arbejdsløse eller afhængig af støtte)
• ukonsekvens i opdragelsen

Skolen

• på et lavt uddannelsesniveau
• kvaliteten af den tilbudte skolegang og uddannelsesmiljøet
• negativ stemning/miljø i klassen eller i skolen generelt
• autoritær og restriktiv pædagogisk tilgang

Personlighed

• stort behov for stimulering
• lav grad af tilbageholdenhed

Andet

• voldelige grupper/klikedannelse i omgangskredsen og socialt pres
• dårlig social integration af immigranter
• medieindflydelse

Studier der fokuserer på ofrene afslører også årsagsvirkninger, der interagerer på en kompleks måde, og som øger risikoen for at blive gjort til offer (Lösel, Bliesner & Averbeck 1997; Rostampour & Melzer 1997; Tillmann, K.-J. 1997):

Familien

• restriktiv uddannelse

Skolen

• isoleret og ikke populær i klassen

Personlighed

• mere bange, depressiv og mindre selvsikker end andre elever
• mere defensiv opførsel

Andet

• har færre venner end andre elever

Litteratur og links

Bibliografi

Funk, W. & Passenberger, J., (1997), Determinanten derGewalt an Schulen. In Holtappels, H. G. , Heitmeyer, W., Melzer W.,& Tillmann K.J., (Hrsg.). Schulische Gewaltforschung. Stand undPerspektiven (S. 243-260). Weinheim: Juventa.

Hanewinkel, R. & Knaack, R., (1997). Mobbing: Gewaltpräventionin Schulen in Schleswig-Holstein. Kronshagen: LandesinstitutSchleswig-Holstein für Praxis und Theorie in der Schule (IPTS).

Lösel, F., Bliesener, T. & Averbeck, M., (1997). Erlebens- undVerhaltensprobleme von Tätern und Opfern. In H. G. Holtappels, W.Heitmeyer, W. Melzer & K.4. Tillmann (Eds.), Forschung über Gewaltan Schulen. Erscheinungsformen und Ursachen, Konzepte und Prävention(pp. 137-153). Weinheim: Juventa.

Oswald, H., (1999). Steigt die Gewalt unter Jugendlichen? In:Schäfer, M. / Frey, D. (Hrsg.) Aggression und Gewalt unter Kindern undJugendlichen. Hogrefe).
Download: mobbingzirkel.emp.paed.uni-muenchen.de/secure/ressourcen/data/oswald1.pdf

Pfeiffer, C. & Wetzels, P., (1999), The structure anddevelopment of juvenile violence in Germany. KriminologischesForschungsinstitut Niedersachsen, Forschungsberichte Nr.76.
Download: www.kfn.de/fb76.pdf

Reinders, (1998), Violence in schools. National activities, programmes and policies - Germany.
Download: europa.eu.int/comm/education/violence/docs/de-en.pdf

Rostampour, P. & Melzer, W., (1997). Täter-Opfer-Typologien imschulischen Gewaltkontext. Forschungsergebnisse unter Verwendung vonCluster-Analyse und multinominaler logistischer Regression. In: H.G.Holtappels, W. Heitmeyer, W. Melzer & K.J. Tillmann (Hrsg.)Forschung über Gewalt an Schulen. Erscheinungsformen, Ursachen undPrävention (169-190). München: Juventa.

Schäfer, M., (1996). Aggression unter Schülern. Report Psychologie 21, (9/96), 700-710.
Download: mobbingzirkel.emp.paed.uni-muenchen.de/secure/ressourcen/data/aggres1.pdf

Schäfer, M. & Korn, S., (2001), Tackling violence in schools: Areport from Germany.http://www.goldsmiths.ac.ac.uk/connect/reportgermany.html

Schwind, H.D., Citlak, S., Gielen, B., Gretenkordt, M., Raum, U.& Roitsch, K., (1995), Gewalt in der Schule - am Beispiel vonBochum. Mainz: Weißer Ring.

Smith, P.K., (1999). Aggression und Bullying in Schulen. In:Schäfer, M. / Frey, D. (Hrsg.) Aggression und Gewalt unter Kindern undJugendlichen. Hogrefe.
Download: mobbingzirkel.emp.paed.uni-muenchen.de/secure/ressourcen/data/Smith1.pdf

Tillmann, K.-J. (1997). Gewalt an Schulen: öffentliche Diskussionund erziehungswissenschaftliche Forschung. In H.G. Holtappels, W.Heitmeyer, W. Melzer & K.J. Tillmann (Hrsg.) Forschung über Gewaltan Schulen. Erscheinungsformen, Ursachen und Prävention (11-27).München: Juventa. (11-27)

Andre basistekster

Stein, R., Gewaltprävention in der Grundschule. www.isl.uni-wuppertal.de/gsnew/stein.html

Jugend und Gewalt, (1994), Erscheinungsformen und Ursachen Berichtder Bayrischen Staatsregierung. Ausführliche Ausführungen zu Ausmaß,Erscheinungsformen und Ursachen von Gewalt. www.stmukwk.bayern.de/jugend/bericht/teil1/index.html

Wehr, H., (1996), Gewalt-Prävention in der Schule.Vortragsmanuskript und Schilf-Material. www.ph-heidelberg.de/org/phb/gewpraev.htm