Portugal (Fuld tekst)

Definitioner, forkomst og årsager til vold i Portugal

João Amado & Isabel Freire

Definition

I Portugal er der to tilgange til forskningen af vold i skolerne. Den første tilgang er fokuseret på disciplin, og består af disciplinære tiltag for elever der udviser skadende adfærd i klasseværelset eller imod skolens regelsæt, uanset om adfærden er af en voldelig eller ikke-voldelig natur (Estrela 1986, 1998; Amado 1989, 2001; Freire 1995, 2001; Veiga 1995, 1999). Den anden tilgang er at studere vold som et social/psykologisk fænomen (Costa & Vale 1998; Pereira m.fl. 1996; Almeida 1999).

Voldelig opførsel ses som værende adskilt fra andre typer af opførsel da det indebærer en opførsel der kan have en betydelig negativ fysisk eller psykisk indflydelse på de involverede personer. Vold er et særligt disciplinært problem for skoler.

Vold i skolerne kan defineres som værende en betydelig mængde antisocial opførsel der udføres af en elev eller en lærer, og det inkluderer enhver form for aggressiv opførsel, vandalisme, tyveri eller mobning. Disse problemer associeres med det at lide smerte, problemer med den moralske udvikling og selvværdsfølelsen hos ofrene for angreb og hos dem, der angriber. Dette problem har også stor betydning for vores fundamentale demokratiske principper og menneskerettigheder.

Det portugisiske udtryk "maltratro entre iguais" (mobning i skolen) ses som en underklasse af skolevold. Vi refererer til Olweus' definition (Olweus 2000) ifølge hvilken "en elev bliver mobbet eller gjort til offer når han eller hun bliver udsat for, gentagne gange og over tid, negative handlinger fra en eller flere andre elever. Ordet mobning bør bruges når der eksisterer et asymetrisk magtforhold imellem eleverne. Skole mobning kan ske af en enkelt elev eller af en gruppe.

Forskningen i denne specielle form for vold viser at det har betydning for både større og mindre børn samt unge mennesker, og derfor er det af stor bekymring for lærere og uddannere generelt på grund af dets indflydelse for børns og unges udvikling.

I Portugal såvel som i andre lande er piger oftere ofre for indirekte mobning (såsom social udelukkelse, nedsættende rygter og sladder m.v.) og drenge er oftere ofre for fysisk aggression og trusler (Pereira m.fl. 1996).

Forekomst

I de senere år i Portugal – såvel som i andre lande – er vold i skolerne som et socialt emne blevet mere synliggjort igennem medierne.

I Portugal er det stadigt sjældent at se voldelige skolesituationer. Imidlertidig vækker det til bekymring på grund af den potentielle negative indflydelse på både udøveren og ofret.

I 1999 modtog det portugisiske ministeterium for uddannelse og sikkerhed 1300 meddelelser om aggressive situationer vendt mod elever, lærere og andre personalegrupper. 55 af disse aggressive situationer blev udført af elever eller forældre rettet mod lærere, men flest er sket eleverne imellem.

Et studie fra et udvalg af 6200 elever i bymæssige, forstadsmæssige eller landlige folkeskoler i et område i det nordlige Portugal fandt at 21 procent af eleverne sagde at de var blevet gjort til offer af deres kollegaer, og at 18 procent havde udøvet vold, mindst tre eller flere gange i den sidste skoleperiode. Den mest brugte aggressive opførsel var fornærmelser, dernæst kom fysisk aggression, nedsættende rygter/sladder og tyveri. Studiet viste også at de fleste af disse situationer forekom på legepladsen.

Kulturgeografiske studier udført af Amado (2000) og Freire (2001) over tre år i skolerne i to forskellige områder af Portugal (i byerne Coimbra og Lissabon) blandt elever i aldersgruppen 11 til 15 år, har vist at vold iblandt elever og lærere er næsten helt fraværende. Imidlertid er næsten 10 procent af eleverne involveret i systematisk vold blandt eleverne indbyrdes (inklusive ofre og mobbere), men dette er fortrinsvist et mandligt fænomen. Forfatterne har observeret et lille antal elever indblandet i aggressive situationer i skolen. I klasseværelset er disse situationer regulære og gentagne forekomne situationer kun i specifikke kontekster og for specifikke lærere (ledelse der tillader det, mangel på lærerassertion, negativ skole regelsæt).

Den mest typiske form for vold i skolerne er verbal aggression og det finder sted usporadisk – det er ikke systematisk.

Kilder

De fleste grunde til mobning lader til at være psykologiske. Generelt set udviser både ofre og mobbere lavt selvværd og har kun lidt magt i deres forhold til andre jævnaldrende. Ofrene har ofte ikke nogle venner, en fysisk fremtoning der er anderledes end deres kammeraters og de er overbeskyttet af deres nærmeste omsorgsgivere (især mødre). Ofte er forældrene til både børn og mobbere ikke klar over situationen og dette gør situationen mere problematisk.

Andre typer af vold der har betydning for skolerne, såsom organiserede grupper eller kliker, lader grundene til at være nært kædet sammen med sociale og økonomiske problemer, f.eks. strukturløse familier, fattigdom, racisme eller andre former for systematisk diskrimination, samt voldsomme sociale modeller udbredt via massemedierne etc. Nogle forskere har bemærket indflydelsen af skolens regelsæt og andre forhold associeret med skolen på nedgangen i antallet af mobning og andre former for vold der finder sted. Hele skoleprogrammer der har denne tilgang til at håndtere vold er blevet udviklet (legeplads-indgriben, udbygning af skole-familie forholdet f.eks.). Forskningen viser at vold i skolen, hvad enten det er eller ikke er systematisk, er et multidimensionelt fænomen, med forskellige udtryk og et utal af årsager, men at skolen har en stærk indflydelse på at forebygge volden.

Litteratur og links

Almeida, A. T., (1999), "Portugal". In Smith, P. K., Morita, Y.,Junger-Tas, J., Olweus, D., Catalano, R. and Slee, P. (Eds.). TheNature of School Bullying: a Cross-national Perspective. New York andLondon: Routledge.

Almeida, A. T. et al., School-based Promotion of Social Competenceand Anti-violence Policies. European Conference on Initiatives toCombat School Bullying: National Posters.http://www.gold.ac.uk./enconf/index.html

Amado, João S., (2001), Interacção pedagógica e indisciplina na aula, Porto, Edições ASA.

Amado, João S., (1989), A indisciplina numa Escola Secundária.Lisboa: Faculdade de Psicologia e de Ciências da Educação daUniversidade de Lisboa. (Tese de mestrado, texto policopiado).

Costa, M. E. & Vale, D., (1998), A violência nas escolas. Lisboa: Instituto de Inovação Educacional.

Costa, M. E. & Vale, D., (1998), A violência nas escolas. Lisboa: Instituto de Inovação Educacional.

Estrela, M. T., (1986), Une étude sur l'indiscipline en classe. Lisboa: INIC.

Estrela, M. T., (1998), Relação pedagógica, disciplina e indiscplina na aula. Porto: Porto Editora, 2ª Edição.

Estrela, M. T. & Amado, J. S., (2000), Indisciplina, Violência eDelinquência na Escola. Revista Portuguesa de Pedagogia. Ano XXXIV, nº1-3.

Freire, Isabel P., (1995), "Perspectivas dos Alunos acerca dasRelações de Poder na Sala de Aula - Um estudo transversal". In Estrela,A., Barroso, J. & Ferreira, J. (Eds.). A Escola: Um Objecto deEstudo. Lisboa: AFIRSE Portuguesa, Faculdade de Psicologia e deCiências da Educação da Universidade de Lisboa, pp. 755-768.

Freire, Isabel P., (2001), Percursos disciplinares e contextosescolares. Dois estudos de caso. Lisboa: Faculdade de Psicologia e deCiências da Educação da Universidade de Lisboa. (Tese de doutoramento,texto policopiado).

Olweus, Dan, (2000), Bullying at School. Oxford: Blackwell Publishers, Ltd.

Pereira, B. et al., (1996), "O bullying nas escolas portuguesas:análise das variáveis fundamentais para a identificação do problema".In Almeida, Silvério e Araújo (Org.) Actas do II CongressoGalaico-Português de Psicopedagogia da Universidade do Minho. Braga:Universidade do Minho.

Pereira, B., Neto, C. & Smith, P., (1997), "Os espaços derecreio e a prevenção do bullying na escola". In Neto, C. (Ed.). Jogo edesenvolvimento da criança. Lisboa: Faculdade de Motricidade Humana,U.T.L., pp. 238-257.

Veiga, F. H., (1995), Transgressão e Autoconceito dos Jovens na Escola. Lisboa: Fim de século.

Veiga, F. H., (1999), Indisciplina e Violência na Escola: Práticas

Comunicacionais para Professores e Pais. Coimbra: Livraria Almedina.