Definitioner, forekomst og årsager til vold i vores lande
Det at definere vold er en vigtig forudsætning for at kunne diskutere forekomst af vold, kilder til vold og følger af vold, for at kunne sætte effektivt ind med indgreb og voldsforebyggelse. Definitionen er især vigtig i international projektsammenhæng og i internationale diskussioner, eftersom kultur og historie, sprog og uddannelsessystem er af betydning for hvad der opfattes som vold.
"Vold" blandes ofte med andre termer der beskriver lignende fænomener, såsom "mobning" eller "aggression". Selvom for eksempel andre definitioner fokuserer på fysisk vold er der også dem der inkluderer verbale og psykiske former for vold. De forskellige forskningsmæssige discipliner og forskningen indenfor vold har heller ingen fælles enighed om begrebet (Schäfer & Korn, 2000).
To internationalt kendte definitioner af vold stammer fra Olweus og Verdenssundhedsorganisationen (WHO):
Olweus (1999, side 12): Vold er "aggressiv opførsel hvor den agerende eller udøveren bruger sin egen krop eller et objekt (f.eks. et våben) til at påføre (relativt alvorlig) skade eller ubehag overfor et andet individ."
WHO (1999, side 2): Vold er "det foresætlige brug af fysisk magt eller kraft, truet eller faktuelt, mod én selv, en anden person eller mod en gruppe eller et samfund, som enten resulterer i eller har en høj sandsynlighed i at resultere i kvæstelser, død, psykologisk skade, udviklingshæmmelse eller afsavn."
Når man taler om vold i skolen, bruges som regel ordet "mobning" eller dets ækvivalent på andre sprog (finsk: koulukiusaaminen; dansk: mobning; tysk: Mobbing; portugisisk: maltratro entre iguais).
Olweus giver en fælles definition af mobning (Olweus, 1993, side 9): "En elev bliver mobbet eller gjort til offer når han eller hun bliver udsat for, gentagne gange og over tid, negative aktioner fra en eller flere andre elever."
Selv denne brede og generelle definition indeholder ikke den fulde mængde af voldshandlinger (f.eks. nævner den ikke voldelig eller aggressive handlinger fra en lærer overfor elever). Imidlertid er vi i VISIONARY projektet enige med denne definition fra Olweus idet den samler vores landes forskellige perspektiver, og den kan tages som et godt udgangspunkt for diskussioner om vold i skolen, mobning og voldsforebyggelse.
Som pointeret ovenfor, er der oplagte forskelle i den måde hvorpå vold defineres. I visse studier defineres "vold" slet ikke. Desuden bruges der i forskningen forskellige instrumenter og metoder til at indsamle og bearbejde data. Alle disse forskelle tillader kun en begrænset sammenligning af nationale data.
Alle lighedspunkter og forskelle som vi refererer til her bør derfor opfattes som værende tendenser og bør tilsvarende fortolkes med varsomhed.
I Danmark, England, Finland, Tyskland og i Portugal ses følgende tendenser (for yderligere detaljer, se venligst beskrivelserne af forholdene i de respektive lande):
I alle vores lande viser flere studier at udviklingen i både voldelig adfærd og i adfærd der sætter elever i risikogruppen for at blive gjort til ofre, ikke er en følge af en enkelt årsag, men en mængde årsager der interagerer på en kompleks måde.
De følgende kilder er associeret med udviklingen i voldelig adfærd (for yderligere detaljer se de nationale sektioner):
[Translate to danish:] Olweus, D., (1999), Sweden. In P.K. Smith et al. (eds),The Nature of School Bullying: A Cross-National perspective. London: Routledge.
Olweus, D., (1993), Bullying at school. What we know and what we can do. Oxford: Blackwell.
Pfeiffer, C., (1998), Trends in Juvenile Violence in European Countries. Download: http://www.ncjrs.org/pdffiles/fs000202.pdf
Schäfer, M. & Korn, S., (2001), Tackling violence in schools: A report from Germany. Download: www.goldsmiths.ac.ac.uk/connect/reportgermany.html
World Health Organisation, (1999), " WHO information series on School Health ", Document 3, WHO, Geneva.