Definitioner, forekomst og årsager til vold i Finland

Robert Arpo

Definition

I Finland bruges ordet (koulukiusaaminen" (skolemobning) generelt når man snakker om psykisk og fysisk vold i skolen. Ordet "kouluväkivalta" (skolevold) bruges ikke så almindeligt som "koulukiusaaminen" fordi denne term inkluderer både fysisk og psykisk vold. Psykisk vold har fået mere opmærksomhed fordi det er sværere at observere end direkte fysisk vold. "Koulukiusaaminen" er blevet defineret som:

"Mobning (koulukiusaaminen) er en kæde af begivenheder hvor en eller flere elever er/bliver gentagne gange og hele tiden gjort underordnet fysisk eller psykisk, direkte eller indirekte af en eller flere elever. Det at blive mobbet er en subjektiv erfaring." (Penttilä, 1993).

Ifølge forsker Sauli Puukari er den mest almindelige form for mobning i finske skoler chikaneri.

"Det [chikaneri] kan inkludere at blive gjort nar af, spot, skældud og sladder. Piger er mere tilbøjelige til at chikanere end gøre brug af fysisk vold." (Puukari, 2001).

Igennem medierne er det også blevet foreslået at det er bedre at tale om skolevold end om mobning, for ikke at undervurdere problemet.

Mobning såvel som fysisk vold er mere et mandligt end et kvindeligt fænomen. Fysisk vold i skolen er typisk et mandligt fænomen i Finland. Den mest typiske form af "koulukiusaaminen" er verbal chikane: at gøre nar, at spotte, og at sladre.

Forekomst

 "Alvorlig forstyrrende adfærd er sjælden i de finske skoler og rammer et lille mindretal. For eksempel, ifølge WHO elevforskning er det 9 procent af de 11 til 15 årige drenge og 6 procent af pigerne i Finland der mobbes mindst en gang om ugen i løbet af skoleåret" (Puukari, 2001).

Imidlertid er der betydelige regionale forskelle i forekomsten af skolevold i Finland. Vold er mere almindelig i bymæssige områder og på større skoler end i landmæssige områder og på mindre skoler. Også økonomiske og sociale faktorer viser at vold i skolen ikke kun er et problem indenfor skolens fællesskab, og det har ofte rod i vidtforgrenede sociale problemer såsom arbejdsløshed og en uens fordeling af vælfærd.

Internationalt set, hvad angår kriminalitet i skolerne er den finske situation relativt god. Alvorlige forbrydelser begået af unge finder sjældent sted i skolerne. Ungdomstiden er statistisk set den mest kriminelle periode af en persons liv, og forskellig form for kriminialitet finder sted på forskelligt tidspunkter af ens liv. I Finland er antallet af tyverier begået af unge steget igennem firserne, men er faldet siden da. Der har været en stigning i antallet af voldelige forbrydelser igennem de sidste 15 år (Kivivuori 1997, sider 91-105).

Kilder

Skolevold er i Finland blevet studeret ud fra forskellige perspektiver. Christina Salmivalli (1998) ser mobning som et gruppefænomen fremfor et problem der udspringer af det enkelte individ. Dette synspunkt er blevet anlagt i skolerne hvor begrebet "skolen som samfund" er blevet brugt i håndteringen af vold. Skolevold burde også ses ud fra en bredere social kontekst, og som Eli Veijola konstaterer, er der en stærk sammenhæng mellem alvorlig forstyrrende adfærd og et individs plads i samfundet:

 "Hovedfokus for ungdomspolitikken er forebyggelse af marginalisering. Dette er især vigtigt i dag, hvor det lader til at udviklingsfaktorerne i samfundet er styremekanismer der inddeler unge mennesker ind i vindere og tabere. I løbet af den økomomiske nedgangstid i starten af halvfemserne er leveforholdene for unge mennesker blevet vanskeligere." (Veijola, 2001).

Marginalisering kan have dets rod i familebaggrunde. I Finland er arbejdsløsheden forblevet høj siden den økonomiske tilbagegang i starten af halvfemserne, og mange børn i familier der har lidt under langtidsarbejdsløshed har også lidt under forstyrrende adfærd og en følelse af at være socialt marginaliseret.

Det at blive offer for mobning og direkte vold kan ses fra gruppeadfærdsperspektivet (Salmivalli, 1998). En elev som ikke passer ind i normer delt af en større gruppe af elver er mere tilbøjelig til at blive gjort til offer. Mobning og vold har en effekt på offeret der kan føre til fortsat vold. I finske skoler forsøger man at stoppe mobning og vold på et tidligt tidspunkt hvor det stadig er på et niveu af psykisk chikaneri for derigennem at forhindre ofrene i at acceptere mobning som en del af deres dagligdag.

Literatur og links

Bibiliografi

Kivivuori, Janne, (1997),"Nuorisorikollisuus" (YouthCriminality).In: Rikollisuustilanne1995-1996. Rikollisuus jaseuraamusjärjestelmätilastojen valossa (CrimeSituation 1995-1996.Criminality andConsequence-System According toStatistics).

Publications of Research Institute for Jurisprudential Politics, 143. Helsinki.

Penttilä,Eeva, (1993), Koulukiusaamista koskevaselvitysmiehenraportti(Adiminstrator´s report on School Harassment),Ministry ofEducation,Finland.

Puukari, Sauli, (2001), A Comparative Study ofEducationalPoliciesand Effective School-Based Strategies to ReduceViolence inSchools.Research project, University of Jyväskylä/DepartmentofTeacherEducation, 1997-1999.

Salmivalli, Christina, (1998), Not Only BulliesandVictims.Participation in Harassment in School Classes: SomeSocialandPersonality Factors. University of Turku.

Veijola, Elsi, (2001), "Preventing Bullying and Violence at School", Ministry of Education, Finland, Helsinki. 

 
WWW

STAKES (National Research and Development Centre for Welfare and Health)

• www.stakes.fi/english/

Kiusattujen tuki Ry (Association of Support for the Bullied)

• www.kiusattujentuki.fi/english.html

National Board of Education, Research Database KOTU

• index.oph.fi/kotu/inter/search.pl