Definitioner, forekomst og årsager til vold i England

Anna Hutchinson

Definition

Skolevold kaldes næsten altid for mobning i England. Disse to termer er er meget tæt forbundet. Begge refererer til en adfærd der skaber fysiske eller psykiske skader, selvom mobning, som defineret nedenfor, som regel er en gentagelse af denne adfærd.

Grundet den seneste vækst i interesse og forskning inden for dette område er der en stigning i typerne af adfærd der bliver inkluderet under betegnelsen "mobning". En meget brugt definition af mobning er udarbejdet af Olweus (1993) og er lettere udvidet af Whitney & Smith (1993) til at definere mobning som:

• en aggressiv ageren
• med en magtubalance
• med et element af repetition
• kan være fysisk, verbalt eller indirekte (f.eks. sende grove beskeder, udelukkelse fra gruppe)

Definitionen af mobning selv bliver nu også vurderet som problematisk.Udfaldet af en konflikt med en elev (både eksternt, f.eks. reaktionen fra skolen, forældre etc. og internt, f.eks. effekten på ens selvforståelse, selvværdsfølelse etc.) er i høj grad bestemt ved at identificere adfærden som 'mobning' og ved at forholde sig til den som sådan (se Glover m.fl., 2000).

Definitionen er betinget af kilden den kommer fra. For eksempel, forskning indenfor feltet antyder at lærere er mindre tilbøjelige til at definere adfærd som 'mobning' hvis aggressionen er indenfor dygtighed indenfor pengesager, påklædning, intelligens eller sportsduelighed fremfor når det angår race, religion eller læringsvanskeligheder (Glover m.fl., 2001). Dette er også problemet når der er tale om homofobisk mobning, der lader til at være et stigende problem i skolerne (Rivers, 1997). Nogle adfærdsproblemer tackles ikke så effektivt som andre på grund af den manglende grad af konsensus omkring definitionen på mobning.

Definitionen af "indirekte" mobning er også ved at blive redefineret i England i forholdet til nye teknologier. Ideen om at mobning sker i og omkring skolen og gennem fysisk eller verbal konfrontation er blevet genoptaget og redefineret i takt med stigningen af mobning ved brug af mobiltelefoner og gennem Internettet. Disse teknologier giver mulighed for mobning uden de traditionelle restriktioner for tilstedeværelse i det fysiske rum eller tid (se www.bullying.co.uk/children/mobile_phone.htm og www.successunlimited.co.uk/related/cyber.htm).

Mobning defineres nu forskelligt i den engelske litteratur. Vi må balancere definitionen mellem at være for specifik – og dermed ikke give rum for hvad der falder udenfor definitionen – og for generel – som ville tillade næsten en hvilken som helst interaktion til at falde ind under en aggressiv kontekst.

Forekomst

Forskning antyder at mobning i England er en "normal" del af skolelivet (Tyler, 1998). Forskning i antallet af faktiske tal for, hvor mange der har været/vil blive mobbet på et tidspunkt i deres skoleliv svinger mellem tal på 37 % (Elsea, 2001) til over 80 % (Fontaine, 1991), men tallene er konsekvent høje. I litteraturen er der konsensus om at cirka 10 % af alle elever oplever alvorlig og gentaget mobning i en del af deres skoleliv (se også McDougall 1999). Der lader til at være en lille forskel mellem landskoler og byskoler med hensyn til forekomsten af mobning, selvom lærere i begge tilfælde rapporterer om en stigning i mængden af mobning og adfærdsproblemer i skolerne (se www.guardian.co.uk/Archive/Article/0,4273,4261480,00.html).

Der synes at være en højere grad af verbal end fysisk mobning og der er en stigning i mængden af indirekte mobning på grund af brugen af mobiltelefoner og Internettet til dette formål (for eksempel se www.successunlimited.co.uk/related/mobile.htm).

Forskningen har også fundet en større forekomst af mobningsadfærd der rapporteres af eleverne selv indenfor folkeskolen (Arora, 1999). Imidlertid kan dette være grundet den øgede indflydelse af gruppepres over tid (hvor det at sladre tolereres mindre af ældre elever) og muligvis på grund af lavere forventninger hos eleverne med hensyn til hvordan den belyste mobning derefter bliver behandlet (McDougall, 1999).

Der er også en forskel i forekomsten af mobning i forhold til kønnene. Drenge er oftest ofre for og anstiftere af mere fysisk mobning mens piger møder mere verbal mobning. Imidlertid er dette også aldersbetinget, og forskellen synes kun at eksistere på de ældre klassetrin i folkeskolen.

Skolemobning er udbredt i England. Visse grupper og alderstrin synes mere foruddisponeret til at opleve, og indrapportere, mobningsadfærd. Derfor er forekomsten af mobning, ligesom definitionen, i høj grad afhængig af kilderne.

Kilder

Hvilke børn får offerrollen?

 En del nyere forskning i grundene til mobning har fokuseret på marginalisering og sårbarhed hos ofrene. Sårbarhed i sig selv gør elever mere tilbøjelige til at mobbe. Et barn som adskiller sig fra en specifik defineret "norm" i en gruppe er mere sårbar, og derfor har denne en øget risiko for at blive mobbet.

"Det er en kedelig følge af gruppeadfærd at det er de nervøse, deprimerede elever med ringe selvværdsfølelse som allerede har meget at slås med i form af fysiske, personlige og sociale problemer, der bliver ofre for mobbere"(Leff, 1999).

Grundene til mobning kan derfor være uendelige, men de inkluderer regelmæssigt fysiske/psykiske handicaps, familiesituationer/status, udseende, seksualitet, akademiske og sportslige evner, økonomisk baggrund, race, religion og graden af seksuel udvikling (for flere eksempler se Randall, 1996).

Hvike børn får mobberrollen?

Forskning i mobning set ud fra en mobbers synsvinkel er begyndt at fokusere på skolemiljø og hvordan det kan medvirke til at øge eller mindske risikoen for at mobning sker. For eksempel har Randall (1996) påvist at adfærdsproblemer med større sandsynlighed sker når der eksisterer en kulturkløft imellem en skole og den omkringliggende kultur den befinder sig i. Denne helhedsskole tilgang er højest relevant, både til at identificere kilder til mobning og i at udvikle udviklingsprogrammer til at foregribe det (Tyler, 1998).

Litteratur og links

Bibliografi

Arora, C., M., J., (1999), Levels of bullying measured by Britishschools using the 'Life in School' checklist. Pastoral Care inEducation, 17, 1: pp.17-22

Colvin, G., Tobin, T., Beard, K., Hagan., S, Sprague., J., (1998),The school bully: assessing the problem, developing interventions, andfuture research directions. Journal of behavioural education, 8, 3:pp.293- 320.

Elslea, M., (2001), School Bullying: Severity, Distress and Coping.British Psychological Society Centenary Annual Conference, Glasgow.

Fontaine, J., L., (1991), Bullying: The child's view - An analysisof telephone calls about bullying. London: Calouste GulbenkianFoundation.

Leff, S., (1999), Bullied children are picked on for their vulnerability. British Medical Journal, Vol. 23.

Olweus, D., (1993), Bullying in school: What we know and what we can do. Oxford: Blackwell.

Randall, P., (1996), A community Approach to Bullying. Stoke on Trent: Trentham Books.

Rivers, I., (1997), Lesbian, gay and bisexual development: theory,research and social issues. Journal of community and applied socialpsychology, 7, 5: pp.329-344

Tyler, K, (1998), A comparison of the No Blame approach to bullyingand the ecosystemic approach to changing problem behaviour in schools.Pastoral Care in Education, 16, 1: Mar, pp.26-32.

Whitney, I., & Smith, P.K., (1993), A survey of the nature andextent of bullying in junior/middle and secondary schools, EducationalResearch, 35, 1: pp.3-25.

WWW

 The UK charity Bullying Online gives information and advice on managing mobile phone bullying and cyberstalking.

• www.bullying.co.uk/children/mobile_phone.htm

These links take you to Success Unlimited, a UK site which focuseson bullying in all sectors of society. The site offers in-depth advice,and more links, about cyber and mobile phone bullying.

• www.successunlimited.co.uk/related/cyber.htm
• www.successunlimited.co.uk/related/mobile.htm

Article describing a poll of teachers' opinions regarding problem behaviour and bullying prevalence in UK schools.

• www.guardian.co.uk/Archive/Article/0,4273,4261480,00.html